Det danske mindretal i Sydslesvig – hvad er det for noget? 

Faktisk findes der ikke nogen enkel definition på et nationalt mindretal, men det drejer sig om en befolkningsgruppe, der nationalt identificerer sig med et andet land end flertalsbefolkningen. I Sydslesvig opstod det danske mindretal, fordi grænsen mellem Danmark og Tyskland blev flyttet. Efter krigen i 1864 måtte Danmark nemlig afstå Slesvig og Holsten til Preussen, og den del af Slesvigs befolkning, der opfattede sig selv som danske, blev nu et mindretal i det store preussiske rige. I 1920 blev grænsen igen ændret, og flertallet af disse dansksindede, sønderjyderne, kom tilbage under dansk styre, mens en mindre gruppe blev efterladt syd for den nye dansk-tyske grænse. Tilsvarende blev en gruppe tysksindede nord for den nye grænse til et tysk mindretal i Danmark. Disse to mindretal eksisterer den dag i dag.

Vilkårene for et nationalt mindretal som det danske og det tyske bestemmes langt hen ad vejen af flertalsbefolkningen. Flertallet har den politiske magt til at sætte rammerne for mindretallets liv. Men det er mindretallet, der fylder rammerne ud. Det danske mindretal i Sydslesvig har haft en turbulent historie, både i årene mellem 1864 og 1920, hvor det delte vilkår med de danske sønderjyder, og ikke mindst efter 1920, hvor det stod alene tilbage. ”De skal ikke blive glemt”, udtalte statsminister Niels Neergaard ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke i juli 1920, og siden da har Danmark støttet mindretallet i Sydslesvig. Men det danske mindretal har også noget at give tilbage. Dets stræben efter at fastholde sin danskhed – under meget forskellige betingelser – kan således lære os meget om national identitetsfølelse og om flertals/mindretalsrelationer.